Methylering og afgiftning

Methylering

Hvad er metylering? Og hvorfor snakkes der så meget om methylering indenfor functional medicine, alternativ og holistisk behandling?


Methylering er en grundlæggende biokemisk proces i den menneskelige biokemi.

Methylering er en reguleringsmekanisme, der bruges til at regulere et hav af processer i den menneskelige biokemi. Så hvis der er problemer med methyleringen, så vil det påvirke mange biologiske processer. Methylering er bl.a. involveret i aktivering og deaktivering af neurotransmittere samt nedbrydning af katekolaminer (stresshormoner) og hormoner. Derfor er methylering involveret i vores evne til at holde et stabilt humør, hormonel balance og evne til at tolerere stress. Methylering er også involveret i vores evne til at komme af med toxiner. Og i epigenetikken hvor methylering også kan aktivere eller deaktivere visse gener.


Ved methylering flyttes methylgrupper til og fra organiske eller uorganiske molekyle. En methylgruppe består af et kulstofatom med tre brintioner koblet på og en fri base, som er det sted hvor atomet kan binde sig til andre stoffer/atomer. En methylgruppe skrives: CH3


Methylering foregår i en cyclus, methyleringscyklus som hænger sammen med folatcyclus som hænger sammen med en cyklus der regulerer vores neurotransmittere, der påvirker humør og kognition.

 Her er en oversigt over methylering mv. De "farvede kasser" på billedet er navnene på SNPs. 

Methylerings ubalancer 

Methylering processen fungerer dog ikke altid som den skal. Den kan være påvirket af forskellige forhold såsom genetiske forhold, næringsstofmangler, aldring, methylerings hæmmere, epigenetik mv.


Det kan have store helbredsmæssige konsekvenser hvis vores methylering ikke fungerer optimalt.


Ifølge William Walsh, som er “the grand old man” inden for klinisk arbejde med methylering og udvikling af metoder til behandling af methylerings ubalancer, så fungerer methylering som den skal hos ca. 70%, hvorimod de sidste 30% kan have problemer med undermethylering (22%) og overmethylering (8%).

Jeg tilhører selv de 8%, da jeg ophober methyldonoren Same, hvilket giver en række forstyrrelser. Men også positive evner såsom høj kreativivtet og stor empati.

Jeg har også en udpræget problematik med nedbrydning af stresshormoner. Det er COMT enzymet (catecol-o-methyl-transferase) som står for nedbrydningen af catecolamininer/stresshormoner og brugte østrogener. Jeg har kun ca. 25% funktion af dette enzym, hvilket giver en udpræget tendens til stress og udbrændthed. Men også en høj indlæringskapacitet, hvilket jeg har haft stor glæde af hele mit liv. Det giver også en øget risiko for østrogenfølsom brystkræft. Min mor har haft denne type brystkræft to gange. Det positive ved den slags genetisk information er, at det er meget enkelt at forebygge, når blot man kender problematikken. Så det gør jeg selvfølgelig. Jeg arbejder med hormonelle tests, hvor det vil fremgå, hvis man har tendens til forhøjede niveaer af carcinogene østrogen metabolitter. Man kan påvirke den biokemi, der giver den forøgede risiko, så man ikke har større risiko end andre der ikke har den genetiske udfordring, hvilket også vil fremgå af testresultatet, hvis man retester 3 mdr. efter opstartet intervention.


DNA tests

Den type DNA tests jeg arbejder med (DNA life) tester kun for udfordringer som man kan påvirke positivt. Dvs at man aldrig vil få at vide at der ikke er noget at gøre. Fordelen ved at kende til genetiske udfordringer er at man kan målrette sin kost, livsstil og evt. behandling således at man forebygger. Nogle mennesker føler sig skræmte af muligheden for at kende sine genetiske svagheder. Personligt oplever jeg det meget empowering. Nu forstår jeg hvorfor det har været op ad bakke på en række helbredsmæssige områder. Og jeg kan forebygge og påvirke min genetik positivt fordi jeg ved præcis hvad som foregår.


Optimering af methyleringsprocessen

Methyleringen er afhængig af en række næringsstoffer, visse aminosyrer som fx methionin, glycin, visse vitaminer såsom folat, B-12, B6 og mineraler som fx. Magnesium og zink. Man kan have genetiske forandringer (SNP´s/Single Nuclear Polymorphisms, som kan kaldes punktmutationer) i de enzymer, der omdanner de forskellige stoffer i methyleringscyklus, hvilket kan give ineffektiv methylering (undermethylering) eller ophobning af methyldonor, som jeg har genetisk tendens til (overmethylering). 

Disse SNPs kan også give problemer med at aktivere visse vitaminer, som man typisk får dem i vitaminpiller, således at man ikke har gavn af dem, da kroppen typisk har brug for den aktive form af vitaminerne. Jeg har fx to problematikker i fht folat (B9), først har jeg nedsat kapacitet til at aktivere folat (MTHFR). Dernæst har jeg en fhv sjælden SNP (SHMT) fra både min mor og far, hvilket giver folatlækage. Så på trods af mange års vitamin tilskud har jeg haft bragende folat mangel. Jeg får nu store tilskud (12 x 400mcg) og mærker hvordan jeg kommer mere og mere i balance.


Methylering er et ekstremt komplekst område. Og det der hjælper ét menneske, kan give fatale konsekvenser for et andet. Fx vil de store doser folat, som jeg trives på, kunne skabe dyb depression hos et menneske med en undermethylerings problematik. Her får epeigenetiske forhold nemlig folat til at speede serotonins transport protein (SERT) up, så serotonin ikke når at virke i synapsen, med depression som følge.


Så hvis man skal arbejde med en klients methylering, så bør man kende metyleringsstatus (som kan testes i en blodprøve), men også vedkommendes SNP´s i methylerings cyklus enzymerne (dvs personens genetik i forhold til methylering, hvilket kan testets i en DNA test) og kende til nutrigenetik og epigenetiske forhold, hvor nutrienter mv. kan ændre genetiske udtryk (nutrigenomik).


Jeg er meget optaget af dette fagområde og modtager undervisning om emnet hos min norske læge, og via on-line undervisning hos bl.a. Walsh Research Institute.


Afgiftning

Methylering spiller også ind i forhold til vores evne til at afgifte. Her kan genetiske forandringer i form af SNPs mv spille ind.


Når methyleringsprocessen bliver balanceret vil det skabe en mere optimal afgiftningsproces i sig selv. Desuden kan man på forskellig vis optimere sin afgiftningskapacitet. Her er det vigtigt at vide hvad man har med at gøre, så toxinerne ikke blot frigives, men også bindes på en måde så de transporteres ud af kroppen ( via lever, nyre og afføring). Hvis toxinerne frigives uden at de sikres transporteret ud af kroppen kan man blive voldsomt syg pga af re-toxifisering. Det vil sige, at man reabsorberer de frigivne toxiner, typisk i en mere koncentreret dosis end den man oprindeligt løbende er forgiftet af. Dette skete for mig, før mine behandlere eller jeg havde tilstrækkelig viden, og gav de vildeste og mest skræmmende symptomer jeg nogensinde har oplevet. Og det gjorde mig endnu mere syg.


 I mit tilfælde har jeg også genetiske forandringer i nogle af Cytokrom P450 enzymerne i leverens fase I og i flere af enzymerne i leverens fase II afgiftningsproces. Derudover mangler jeg det vigtigste enzym i forhold til afgiftning (GSTM1) hvilket skulle koble toxiner sammen med et stof der hedder glutathion. Når dette mangler er man meget hæmmet i forhold til afgiftning. Jeg har store ophobninger af tungmetaller og en del miljø toxiner fra fx pesticider, flammehæmmere mv. Disse fremmede stoffer kan lave ekstremt meget ravage i kroppens biokemi. Jeg har bl.a. lavt stofskifte, formentlig som følge af specifikke toxiner, der blokerer stofskiftehormonerne i at virke hvor de skal. Jeg har også høj ophobning af arsenik, som jeg formentlig har fået pga jeg i mange år har spist meget ris, da jeg fik ondt i maven af glutenholdig mad. Arsenik er en ekstrem nerve og hjernegift og påvirker også stofskiftet negativt,  og kan formentlig forklare mange af mine udfordringer med hjerne og nervesystem. Mange vil måske huske at Sundhedsstyrelsen for nogle år siden advarede omkring at give småbørn store mængder mad baseret på ris, netop pga arsenik problematikken.


Når man er genetisk disponeret med en ringere afgiftningskapacitet, så er man blevet dårligere stillet i løbet af de seneste 50-75 år hvor miljøtoksiner florer i et større antal og i større omfang end nogensinde før. Man kan sige at den ydre miljøkrise også kan blive til en indre mijø katastrofe.

Igen oplever jeg viden om min genetik som meget empowering. Jeg ved nu hvor det går galt og kan forebygge og støtte mit system. Jeg er desuden  igang med en kontrolleret afgiftningsproces.


Jeg arbejder med genetiske tests som giver svar på eventuelle genetiske udfordringer i forhold til afgiftning, og tests der kan måle både tungmetaller og øvrige miljøtoksiner. Så afgiftningen målrettes din genetik og præcise toksiner du måtte have ophobet. Desuden arbejder jeg med målrettede kosttilskud mv., som vil øge din afgiftningskapacitet så du fremover forebygger.