Hjernerystelse & whiplash

Langtidsfølger efter hjernerystelse og whiplash har fået mere opmærksomhed de senere år. Hjernerystelsesforeningen anslår at mindst 25.000 danskere bliver ramt af hjernerystelse og/eller whiplash i løbet af et år. De fleste kommer sig i løbet af kortere eller længere tid, men 10-15% har efter et år stadig mén. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem ulykkens karakter, graden af skade og varigheden af efterfølgende symptomer. Men hvad er det så for faktorer, der kan medvirke til at følgevirkningerne efter hjernerystelse og whiplash bliver langvarige eller kroniske?


I løbet af de år hvor jeg har studeret functional medicine har jeg fået øjnene op for hvor mange kropssystemer, der kan blive påvirkede ved hjernerystelse og whiplash. Og hvordan helt andre sygdomme eller ubalancer kan interagere med skaden og dermed være medvirkende årsag(er) til langvarige følger. Ligesom selve hjernerystelsen eller whiplash skaden kan være trigger af genetiske sårbarheder, nye ubalancer, sygdomme, m.v., og på den måde forværre følgevirkningerne.


Når følgevirkningerne efter hjernerystelse og whiplash bliver langvarige eller kroniske kaldes de for henholdsvis “post commotionelt syndrom” (PCS) og “ whiplash syndrom” (WS).


Langtidsfølger efter hjernerystelser og whiplash er multifaktorielle og komplekse. Mange kropssystemer kan blive påvirket. F.eks. hormoner, fordøjelse og immunforsvar.


Hypofysen og homonelle forstyrelser efter hjernerystelse/whiplash

Hypofysen er en endokrin (hormonel) kirtel placeret inde bag øjnene, på undersiden af hjernen lige under en anden endokrin kirtel, der hedder hypothalamus.

Hypofysen har en nøglefunktion i hele vores hormonsystem. Den arbejder tæt sammen med andre hormonelle kirtler.

 Der er for eksempel:

  • HPA aksen, som er samarbejdet mellem hypothalamus, hypofyse (pituitary) og binyrer (adrenals).
  • HPG aksen som er samarbejdet mellem hypothalamus, hypofyse (pituitary) og gonaderne (kønskirtlerne)
  • HPT aksen som er samarbejdet mellem hypothalamus, hypofyse (pituitary) og thyroidea (skjoldbruskkirklen)

Hvis hypofysen påvirkes, så påvirker det rigtig mange hormoner!


Selve hypofysen er på størrelse med en ært og sidder for enden af hypofysestilken. Hypofysestilken går ned igennem et lille hul i en hinde (diaphragma sellae) og befinder i Den Tyrkiske Sadel, som er et lille hulrum foret med den hårde hjernehinde (dura mater). Så selvom hypofysen ligger godt beskyttet, så gør hypofysestilkens passage igennem diagphragma sellae den sårbar for både direkte og indirekte skader ved hjernerystelse og/eller whiplash, hvor de voldsomme bevægelser af hjerne/nakke kan påvirke hypofysestilken i en grad, så hypofysens funktion påvirkes.

Hypofysestilken kan også blive udsat for tryk, hvis der opstår små blødninger og ødemer i hjernen efter ulykken. Denne hypofysepåvirkning ved hjernerystelse og whiplash beskrives af både danske og udenlandske læger som underdiagnosticeret i forbindelse med PCS og WS. Og på trods af den stigende opmærksomhed på hjernerystelser og whiplash, så er en rutinemæssig screening for hypofysepåvirkning ved langvarige følger, stadig langt fra implementeret i det danske sundhedssystem.


Som udgangspunkt er udredning og behandling af “fullblown” hypofyse insufficiens en endokrinologisk speciallæge opgave. Men ofte kan der opstå mindre hormonelle ubalancer i kølvandet på hjernerystelse og whiplash, hvor de målte hormonværdier ikke vurderes at have “signifikant betydning” fx fordi de ligger lavt i normalområdet. Denne typer ubalancer har jeg selv oplevet. Og her er ingen behandling at få i det konventionelle sundhedssystem. Selvom man ikke er livstruende syg som ved en fullblown hypofyseinsufficiens, så kan funktionsniveau og velbefindende være meget påvirket. Jeg har god erfaring med at rette op på denne type hormonelle ubalancer med functional medicine og hormonterapi.

Inflammation

Andre typer påvirkninger er fx den inflammatoriske reaktion, der sker i hjernen ved et fysisk trauma. Her kan den

inflammatoriske reaktion have svært ved at falde til ro uden målrettet indsats. Fx hvis man tidligere har haft en hjernerystelse eller er genetisk disponeret i fht inflammation. Jeg er selv stærkt genetisk disponeret i fht inflammation, men med en målrettet anti-inflammatorisk indsats kan bedring opnås.

Forskning viser også at inflammation i hjernen kan være hel eller delvis årsag til depression.


Neurotransmittere, humør og koncentration

Også neurotransmittere kan blive påvirkede, idet der sker en biokemisk reaktion i hjernen ved et voldsom slag, hvor nogle neurotransmittere såsom glutamat kan blive meget høje. Hvis glutamat er højt giver det en overexcitatorisk reaktion, som belaster hjernecellerne meget, så man oplever hjernen “brænde sammen” og man kan have svært ved at finde mental ro. Også andre neurotransmittere, der påvirker humør og koncentration kan blive påvirkede.

Hvilke neurotransmittere der evt. er påvirkede kan testes i avancerede laboratorietests og kan med enkle midler genoprettes.


Synsforstyrrelser

En del hjernerystelsesramte oplever samsynsproblemer. Det ligger uden for mit fagområde, men jeg kan henvise til special optometrist med erfaring indenfor hjernerystelse og whiplash.


Strukturelle nakkeskader efter whiplash

De strukturelle skader ved whiplash kan være svære at få vurderet korrekt og være meget forskelligartede. Men nogle kiropraktorer og osteopter har speciale indenfor området. Jeg har selv god erfaring med blid kiropraktik hos en specialist på området, og anbefaler gerne vedkommende. I dag har jeg næsten ingen gener fra min nakke.


Kraniosakral Terapi

Kraniosakral terapi har jeg også god erfaring med. En kraniosakralterapeut med erfaring indenfor hjernerystelse og whiplash har været med til at løsne min nakke, og det har også en kraftig beroligende virkning på hele nervesystemet, som ofte er meget belastet efter hjernerystelse og/eller whiplash.


Toxiner og methylering

Toxiner i form af tungmetaller og miljøtoxiner som f.eks. pesticider, insekticider og bromerede flammehæmmer har vist sig også at have gjort det svært for min hjerne at komme sig. Desuden har en grundlæggende biokemisk funktion, methylering, ikke fungeret optimalt hos mig pga genetiske punktmutationer. Jeg har udtalte genetiske problemer med både methylering og afgiftning, men er nu i behandling og får undervisning om emnet på en functional medicinsk klinik i Oslo. Disse problemstillinger kan nemlig også afhjælpes med functional medicine. (læs mere om methylering og afgiftning her)


Stress

At få en hjernerystelse og/eller whiplash skade er både fysisk og psykisk meget stressende. Hvis man ikke har gode stresshåndterings metoder, så kan man med fordel arbejde målrettet på at få det, idet for megen stress ikke bidrager med noget positivt helbredsmæssigt . Jeg benytter mig af både afspænding og meditation, og er uddannet i Jon Kabat-Zinns Mindfulness Baseret Stressreduktion metode.